Patrick Bay Damsted

Først var dannelsen, så kom samlingspunktet, og nu rammer public service sin tredje alder. Udfordringen er, at public service i disse dage fejrer sin 100-års fødselsdag uden en tidssvarende fortolkning af og forventning til begrebet. Det er på tide at revitalisere public service som en relevant del af vores samfund og hverdag, men også en nødvendig. Public service skal fortsat være til tjeneste, glæde og oplysning for alle borgere i Danmark. Det kræver, at vi adresserer tre væsentlige udfordringer: hvordan public service forbliver nærværende, i øjenhøjde og pålideligt. Sammenhængskraft Jeg er selv en del af problemet. I mange år har jeg fra forskellige professionelle stole plæderet og arbejdet for, at medier bør udkomme, hvor brugerne er – dermed også på de sociale platforme. Det giver umiddelbart mening, at når Danmarks største leverandør af indhold til din tv-skærm i stuen er YouTube, så bør danske public service-medier også udkomme her. Det er den bredeste vej ind i stuen, ligesom Facebook, Instagram og TikTok er vejen ind på mobilen. Men som virkeligheden er, så er der politik på den ene side og hverdag på den anden – og i baggrunden virksomheder, der er sat i verden for at tjene (til) deres ejere. Det har ikke kun været en udpræget succes at udgive public service på sociale medier. Bevares, der har været en umiddelbar gevinst i, at public service-medier har måttet følge og udvikle de formater, som vi brugere forventer – men at skulle tænke den profithungrende og evigt foranderlige algoritme ind i indhold og form har primært tjent bundlinjen hos Meta og Google. Derfor bør vi gentænke must carry-begrebet. Før var det et krav, at hvis man ville drive distribution i Danmark, så var der visse forventninger, man skulle leve op til. Et af ankerne er must carry, som enhver antenneforening og gatekeeper kender. Der er kanaler, som du skal distribuere gratis for modtagerne og i samme kvalitet, som de produceres. Det er en pligt, der følger retten til at distribuere. Med tiden har en tanke naget mig mere og mere: Hvorfor lader vi de amerikanske techgiganter stå uden for fællesskabet og være ansvarsfri? Mit bedste bud er, at deres bærebølge ikke er en begrænset ressource som f.eks. frekvenser og dermed ikke reguleret. Men det ændrer jo ikke på, at de basalt fungerer som gatekeeper mellem udgivere og brugere. Lad os gentænke must carry-forpligtelsen og pålægge sociale medievirksomheder, der vil drive virksomhed på dansk og i Danmark, at bære og distribuere indhold fra danske public service-medier uden om deres algoritme. Det skal ikke være op til amerikanske virksomheder, hvordan vi producerer og udsender det indhold, vi har sammen. Lidt populært sagt: Public service skal ikke produceres, så det pleaser algoritmerne fra amerikanske techgiganter. Det svarer til, at vi ændrede hastighedsbegrænsningerne på motorvejen, hver gang Porsche laver en hurtigere bil. Techvirksomhederne skal facilitere en vej mellem dansk public service og brugere, der ikke er algoritmebestemt. Pligten er at distribuere i samme kvalitet, som indholdet blev produceret, uden begrænsninger i spredning. Hvis ikke vi kan få resten af EU med på den, så må vi lave en dansk særlov, der kan inspirere resten af verden med denne danske model. Ved at sikre den frie spredning af public service-medier på de medieplatforme, som vi bruger, sikrer vi også en bedre mulighed for at nå ud til alle hjørner af kongeriget. Ikke fordi vi alle skal være enige, men fordi vi som dansk samfund har valgt, at alle skal kunne blive oplyst. Krydsbestøvning Der finansieres, produceres og udsendes rigtig meget public service i Danmark. Det udkommer som tv, radio, podcast og de formater, som algoritmerne kræver netop nu. Det fokus, vi har prioriteret, er spredningen af public service, og dermed har vi samtidig overset og fravalgt samlingen. Det oplagte er at samle al dansk public service ét sted og lade det krydsbestøve sig på programplan. Det betyder ikke, at det kun skal udkomme samlet, men at det er et krav til dem, der får public service-midler, at de skal pligtaflevere på en fælles dansk platform. Lad os bare være ærlige: Vi kommer aldrig til at konkurrere med Netflix – men det er heller ikke formålet. Ligesom vi hverken kan eller skal kræve det samme af mediestøttede produktioner. Men public service er en fuldfinansieret produktion, som vi ejer sammen – og den skal hverken bag betalingsvæg eller login; den skal fungere i en åben helhed og styrke al public service. Da jeg arbejdede som digitalchef på Radio24syv, var der ikke en tidssvarende og fælles måde at udgive podcast på i Danmark. Det fandt og opfandt vi i krydsfeltet mellem lytterne og os. Der var absolut en bunke trial and error, men ikke desto mindre gav den uendelige motor af 24 nye podcasts i døgnet hurtigt en best practice, der kunne træde ud af baggrundsstøjen. En af de ting, vi lærte, var, hvordan korte klip fører til længere lyttetid, og krydsreferencer fordrer fordybelse. Ting, der i dag er banale, var dengang forsøg, vi ikke kendte svaret på. Et fælles sted, hvor alt dansk public service-indhold udkommer og forholder sig til andet public service-indhold frem for, hvilket medie der har produceret det, vil være en utrolig stærk kerne for alle os, der har betalt for indholdet. Formålet er at samle indholdet og organisere det, så det bliver tilgængeligt, og public service styrker public service. Når vi bygger et fælles, voksende bibliotek, der indeholder alt det public service-betalte indhold, vi har sammen, så har vi også som borgere og brugere et fællesskab af viden, oplysning og sammenhængskraft, der er frit tilgængeligt. Over tid har vores mediepolitik knopskudt og justeret sig til nye virkeligheder. Nu er det tid til at samle os og dermed styrke alle public service-medier til glæde for os alle. Vi har i Danmark landsdækkende tv, radio og streaming, 9 DR-distrikter, 8 regionale tv-huse, 44 lokale tv-stationer og over 80 lokale radiostationer, der producerer og udgiver deres bud på public service – fra det nære til det meget store billede. Hvis vi samler og lader alt indhold leve sammen, giver vi public service de allerbedste livsbetingelser. Vi skaber sammenhængskraft i en polariseret tid. Pålidelig og troværdig Kombinationen af, at alle kan udkomme, og algoritmerne vælger, hvad der spredes, har forældet vores medievaner og forvitret vores tillid til medier over natten. Lord Reith var BBC's første direktør. Under en generalstrejke i maj 1926 fik han forbud af den siddende regering mod at lade oppositionen komme til mikrofonen og udtale sig. Da en konsekvens af generalstrejken var, at mange aviser ikke udkom, var dette et presserende demokratisk problem. Inspireret af det direkte forbud definerede Lord Reith behovet for public service og insisterede derefter på at gøre BBC til en selvstændig virksomhed, ejet af det britiske folk. Det var ikke populært i alle kredse – særligt ikke i den eksisterende ejerkreds af virksomheder, der primært levede af at sælge radiomodtagere, og hos de politikere, der administrerede BBC's rettigheder. Reith ofrede nærtstående venskaber og kæmpede indædt for at opnå målet: et frit og fælles medie, ejet af alle og for alle. Det er herfra, public service kommer. Det var og er intentionen at repræsentere alle stemmer, ikke de udvalgte. At lade alle komme til orde, men også holde dem ansvarlige for det, de siger – på samme vilkår. Public service er i sin historiske essens gennemsyret af integritet og gennemsigtighed. Det er stadig kernen i det behov, vi har for uafhængige og redelige medier i vores tid, hvor både indhold og distribution dramatisk ændrer karakter. Alt for mange dumme penge bliver brændt af i en ligegyldig konkurrence mellem medier i Danmark om at være først og størst. Vi kan – fordi vi ejer det sammen – lukke public service ud af nyhedsstrømmens dødsdrom og indføre et nyt mål, hvor det ikke handler om at være først, men samlende og pålidelig. I kunstverdenen arbejder man med proveniens, som er værkets dokumenterede historie. Sammen med afleveringspligten til den fælles platform kunne vi kræve det samme af public service. Hver video, hver lyd og hver tekst kan få sin egen validering – et mærke, der i dybden indeholder præcis besked om, hvor indholdet kommer fra, hvem der har skabt det og bearbejdet det, og hvordan. Tænk på indholdets proveniens som et metalag, f.eks. administreret i teknologien blockchain, der viser en ubrydelig kæde af data om indholdets vej fra udgiver til modtager. Et klik på public service-mærket åbner strengen, der fortæller alt om vejen fra dem til dig – inklusiv brug af robotjournalistik og kunstig intelligens. Validering og gennemsigtighed er en nødvendighed og burde være obligatorisk i vor tids public service, der eksisterer side om side med kunstig intelligens og indflydelseskrig. Styrket public service Dette er tre greb, der kan tilføres public service og gøre begrebet tidssvarende, nærværende, i øjenhøjde og pålideligt. Det allervigtigste er dog identitet, inklusion og relevans. Enhver skal kunne se sig selv i public service og public service i sig selv. Ja, en del af public service er underholdning, der samler Danmark i sofaen, men der findes langt vigtigere mennesker, som vi bør lave public service for – og det er folket. Jo mere klemt public service bliver, og jo mere vi tænker det som utidssvarende, jo mere har vi reelt brug for det. Derfor håber jeg, at vi sammen kan revitalisere dette unikke mediebegreb, som er en væsentlig del af vores samfundsmodel. Lad os tage ejerskabet tilbage gennem tilgængelighed, fællesskab og troværdighed – de bærende faktorer, som fejrer 100 år i år med endnu større relevans, fordi public service er noget, vi har sammen. Til tjeneste, glæde og oplysning.