YouTube for voksne - next level

De svenske skove, satire, stand-up og historien om explainere

Forleden spurgte en kollega mig, som netop havde opdaget, at jeg i årene havde udgivet over 600 videoer på YouTube, “hvordan kunne du dog finde på det?”. Jeg kunne ikke svare, for jeg mindes ikke hvad der var min gnist. 

Men jeg kan huske flere stadier i processen. Der var klart en periode, hvor jeg troede det var muligt at have YouTube som arbejde - og jeg har også tjent nogle penge på platformen, men slet ikke nok, eller konsekvent nok, til at man kan forlade sig på det. 

Det vi ofte glemmer når vi ser andres succes er, at det er netop det vi ser. Successen. Nærmest ingen vågner en morgen, beslutter sig for at blive keramiker og lever af det når de går i seng. Det kræver 1.000 stykker ler at blive så dygtig. Og 10.000 timer. At lære at udtrykke sig i ler, at lære lerets udtryk. 

Hvis du er den første keramiker i verden, så bliver du hjulpet af nysgerrigheden, men hvis du kommer til senere, så skal du bringe leret noget nyt, for at kilde nysgerrigheden - og det nye finder du kun gennem gammeldags hårdt arbejde. 

Derfor er jeg fascineret og imponeret af dem, der faktisk kan få en karriere ud af YouTube. Det kræver grit. Som så meget andet i livet kommer man ikke sovende til det. Men der er heller ikke nogen sikker vej. Du kan tage en uddannelse og hvis du passer skole og læretid - og måske gør dig lidt umage, så bliver du tømrer og det kan du leve godt af resten af dit liv. 

Sådan er det heller ikke med YouTube. Du kan være likable, knowable og endda fuckable, uden at kunne leve af YouTube. Det kan du på andre platforme, men ikke der. Det kræver stamina, personlighed, kvalitetssans og grit - ellers kommer du ingen steder. Og så kræver det en lille smule held, som jo ofte følger de tossede og særligt de vedholdende. 

Som Mr. Beast har sagt: “Du er vanvittig indtil du lykkes, derfra er du et geni”. 

Men det er nu ikke årsagen til, at jeg ser Youtube. Jeg ser det, fordi der ikke findes andre steder, hvor man kan nørde, lære og fordybe sig i emner, som andre er eksperter i og som fylder hele deres liv. Nogle gange er det deres liv, andre gange er det noget, som de lever for. 

Roaming Wild Rosie

Hun kommer fra en lille by i Nordholland med 800 indbyggere, har arbejdet som indretningsarkitekt i London i ti år og begyndte så at rejse og derefter hike, hvor hun tillagde sig trailnavnet Cosmo. Nu bygger hun. På et lille og gammelt hus i en skov i Sverige. 

Rosie tækkes ikke - hun går det på sin egen måde. Men der er ingen tvivl om, at skulle der tækkes, så lærte hun det. 

Prof G (og Ed)

Scott Galloway er vild. Han er en karakter og han har karaktér. Han udfordrer og udforsker, mens han er intenst klar over hvad han skylder et samfund, der hjalp ham til en uddannelse og til et liv, der er klasser over det, som hans enlige mor kunne give ham. 

I hans podcast, som han indspiller sammen med Ed Elson, der er ung, britisk, universitetsstuderende og tilflytter til USA, giver han hver uge et ret personligt og frisk take på økonomien og investeringsmuligheder. Men selvom han er på gurustadiet, så er han rivende selvironisk og klar til at lytte. 

Prøv at se dette klip, hvor Ed Elson giver en lekture i absurditeten i gamle penge i nye hænder. 

Det, der tjener Prof G mest til ære, er hans frygtløshed. Han siger det, han mener, der hvor han er. I selskab med de rigeste og mest magtfulde - eller blandt dem, han mener, bliver snydt.  Tjek mængden af sandhedsbomber, der falder over hans ego, samfundet og publikum i det første minut i hans seneste Ted Talk. 

Trans Handy Ma´am

Jeg er lige så handy som en Hummer på en Scalextric-bane, så jeg elsker at se folk, der kan. En af mine håndværkshelte er Mercury Stardust. Hun tager hånd om det, som kan og bør fikses i lejemål - og som kan læres gennem korte og inkluderende videoer. 

I hendes univers er alle udlejere en fælles fjende, som overvindes gennem værktøj og viden. 

Samtidig transformerer hun opfattelsen af transkønnede, så der er muskler i forandringens blide vinde i hendes videoer. 

Cleo Abrams

Baseret på en idé om at få en bedre nattesøvn med færre dystopiske mareridt, lancerede Cleo Abrams kanalen Huge*, if true. Det er en optimistisk tech-kanal, der nysgerrigt udforsker hvordan vores liv og verden kan blive bedre gennem ny teknologi. 

Selv kalder hun kanalen for en slags omvendt Black Mirror. 

Hendes seneste video (ved udgivelsen af dette skriv) er en delvist ultrapersonlig fortælling og samtidig meget bredt genkendelig situation i en samtid, hvor karriere og familieliv er svært at kombinere harmonisk. Særligt for kvinder. 

Som altid er hendes udgangspunkt, om teknologien kan medvirke til at løse denne knude og med hende selv som primær testperson.

Vox og den forklarende journalistik

Du kan mærke det er anderledes, når Cleo fortæller sin historie. Det er ikke den sædvanlige journalistiske, tilstræbte objektivitet, som giver lige stemme til fakta, som det frit opfundne. Man kan godt være kilde og fortæller i samme åndedrag. Skeptisk og medlevende, uden at miste sin autoritet. Fremtidsheppende og samtidig historisk bevidst, uden at blive maskinstormer.

Der er plads til mere tidssvarende kompleksitet og eftertanke, end den tyndsmurte leverpostejsjournalistik, som de fleste medier ser som optimalproduktet, efterlader rum til.

I 2003 lancerede Tyler Bleszinski en sportsblog, der var skrevet fra fanperspektiv. Den fokuserede på hans lokale sportshold, men inden længe fik den en familie af andre blogs, der siden blev til SB Nation - en samling af 300 sportsblogs, der særligt dyrkede community og fællesskab.

I 2011 gik Joshua Topolsky fra techmediet Engadget, sammen med sit hold af skribenter og producenter og sammen med SB Nation skabte de et nyt mediehus, der fik navnet Vox Media, der havde to ben at stå på, nemlig SB Nation, der var sportsorienteret og The Verge, der fokuserede på tech. 

Inden længe kom gaming med og gennem en række opkøb blev Vox Media samlet på et fundament med tre ben. Food and dining, Home and real estate og Fashion and retail.  Solide ben, der kunne understøtte et mediehus og deres udgivelser. Men det var ikke det særlige.

Vox udviklede sin egen måde at fortælle og sine egne folk til at fortælle. Det byggede primært på en tradition, som var lidt overset, indtil DropBox ændrede det i 2009. 

Explainer

Så længe vi har kunnet, har mennesket brugt billeder til at dele information og særligt dele hvordan ting virker og hvordan man gør. Tænk på de hvordan 44.000 år gamle hulemalerier gengiver jagt i grupper og alene. Der er ikke langt til et Power Point slide, bortset fra den kunstneriske og kreative kvalitet, der var noget højere i hulen. 

Derfor var “how-it-works” også en naturlig del af internettets udbud fra den brede begyndelse. Først med tekster, så med grafik og da DropBox sendte deres lanceringsvideo på gaden, som med levende grafik forklarede hvordan tjenesten virkede, var genren for alvor defineret. 

Resultatet af denne video var, at10 millioner brugere signede op til tjenesten og betalte USD 50 millioner for det. En stilart og genre var født.

Da Vox i 2014 introducerede et fjerde ben, hvilede det stærkt på denne tradition og inspiration. De valgte at fokusere på det, som du har behov for, for at kunne forstå og perspektivere nyhederne - ikke nyheder. 

Deraf opstod Vox og deres karakteristiske forklarende journalistik. Som på mange måder blev både stilskabende og dagsordensættende i mediebranchen.

Alle mediehuse leverer i dag explainers - uden at skule det mindste til deres kommercielle oprindelse. Nu er det solid information til folket.

En ting man kan vurdere kvaliteten og nybruddet i Vox på, var deres umiddelbare evne til at levere fortællinger til andre og ældre medieplatforme, men jeg synes særligt man skal kigge på hvordan de metodisk har udviklet mennesker, som har kunne klare sig alene - uden Vox og andre mediehuse. 

Vox evne til at finde og dyrke talent er uovertruffen i den nyere tid.

Tre tidligere Vox-folk, der særligt er værd at bemærke er Phil Edwards, Johnny Harris og Cleo Abrams. 

Du kan sagtens skippe den kommende sektion, men hvis du vil vide hvordan Phil Edwards fik sit job på Vox, så er historien her. 

Her fortæller Johnny Harris hvordan han fik job på Vox.

Og her fortæller Cleo Abrams, hvorfor hun forlod sit drømmejob på Vox og startede sin egen videokanal, der er fokuseret på optimistiske tech-historier. 

Lad os forlade Vox og den forklarende journalistik og vende blikket mod YouTubes andre frodige græsgange.

Jonathan Pie

Der går ikke en uge, hvor jeg ikke ærgrer mig over, at England har stemt sig ud af EU.

Måske fordi jeg selv havde glæden af at kunne rejse ind i landet og bo og arbejde på lige vilkår med alle andre europæere - også de engelske. Bare på grund af mit rødbedefarvede EU-pas. 

Den fri bevægelighed kan sgu et eller andet. Man kan diskutere politik, politikere og politiseren til man bliver blå, rød og gul i hovedet, men et arbejdsliv og en hverdag, hvor man er lige stillet så længe man betaler skat, det er fandme en fordel for alle. 

Nå, men jeg følger engelsk politik på afstand og helst gennem Jonathan Pie. 

Hank Green

Til sidst en gammel favorit, der netop har gennemlevet en kræftdiagnose og behandling. Hank Green (og hans bror John) elsker folkeoplysning. Hvilket ikke er en lille ting, i en tid hvor polarisering og politiseren (det var anden gang det ord dukkede op i dette skriv, men det er det mest præcise, så du ser ikke mig på synonymjagt) er hverdagens skæve informationsmenu. 

Her forsøger Hank sig i en - for ham - helt ny genre, nemlig stand-up, at skabe noget grin ud af en svær situation.

Tak for du læste og kiggede med - husk at abonnere gratis på denne side, så får du besked, når der kommer mere, der minder om dette.

Du finder første omgang af Youtube for voksne ved at klikke her!

Anden skriv i serien finder du ved at klikke her!