Et slogan forpligter og det samler. Både udadtil og indadtil. Det er en aftale om hvilke kerneværdier, der reelt findes og hvilke der venter en kunde - eller en besøgende. Det burde det i hvert fald være. Med tiden er slogans blevet mere en vision end en mission.
Noget man magisk håber vil opstå i fremtiden, men som ikke er rodfæstet i nutiden og de kvaliteter, man reelt kan forvente at møde.
Første gang vi i Danmark oplevede en by, der satte ord på sig selv, var i 1930, hvor hoteldirektør Wilhelm Mathisen bragte emnet op på et møde i den lokale reklameforening. Efter en modernisering havde hotellet brugt 40.000 kroner på en løbende reklamekampagne, som allerede havde fyldt hotellet i pinsen. Nu var det hele byens tur.
Med udgangspunkt i byens nye havn og centrale placering i Jylland, foreslog hoteldirektøren, at sloganet blev: Randers - hvor søvejen møder de tretten landeveje.
Der blev samlet 25.000 kroner fra lokale bidragsydere og kommunen gav yderligere 25.000 kroner og dermed fik Danmark sin første bybranding i 1932.
Siden er denne undergenre af reklame piblet frem i gode og mindre heldige udgaver. Aarhus, som den mest berømte by for de bedste og værste udgaver. Fra Verdens Mindste Storby til Danish for Progress. Dog er der et slogan, som stædigt har sat sig og beviser forskellen på det, der fundet i virkeligheden og det der er opfundet til lejligheden.
I 1938 udsendte Aarhus Turistforening en folder på engelsk, tysk og dansk, der første gang brugte betegnelsen Smilets By. Kun ti år senere blev sloganet pensioneret - men det er Aarhusianernes egen favorit, senest målt i en undersøgelse fra 2017. Derfor lever det stadig, i munden på byens borgere og i hovedet på os andre.
Discussion about this post
No posts