I 1976 sang Lily Broberg visen “Der er noget farligt indeni” i Cirkusrevyen. Ordene blev skrevet af Preben Kaas og laver sjov med den gryende anbefalelsesadfærd, der på den tid kommer til Danmark. Sangen vokser undervejs og kilder den mærkelige forbindelse, der er mellem det livsfarlige og fornemmelsen af at være i live.
Det var ikke det samme uden Lily Broberg, som giver sig hen og giver sig 100% i den march, som Poul Godske skrev til teksten. Men det var heller ikke sjovt uden Preben Kaas. Som tager den fælles angst, som staten ønsker at skabe, dybest set for at redde sine borgere, og skriver den om til det sted mellem det farlige og det fantastiske. Det begynder med æg og slutter med mennesket, der vil være farligt indeni, fordi det har en svag natur.
Staten bruger angsten til at vække en eftertanke hos borgerne. Og forfatteren bruger angsten til at vække den menneskelige genkendelse og smilet. Vi skal være bange, men vi griner sammen ad faren. Fordi den bliver gjort latterlig. Ikke nedgjort, men mulig at forholde sig til gennem den fælles latter.
Så hvad gør Preben Kaas? Han tager den største angst, de fleste mennesker bærer, nemlig dødsangsten. Anerkender den og transformerer den til et grin. Der har to sider. En hvor vi griner af staten, fordi den gør enhver fare til en anbefaling og en, hvor mennesket kan grine af sig selv, fordi vi trodser faren og gambler med vores liv. Det er ægte comic relief. Hvor vi griner af os selv og det vi er fanget midt i.
Du kender det garanteret. En af faserne på vejen mod reel panik er at grine og forsøge at komme videre derfra.
Som den første lov om termodynamik siger, så kan ingen energi skabes eller destrueres. Derfor er vi mennesker fanget i en verden, hvor vi højst kan omgøre ting. Give dem en ny form. Din ondskabsfulde skilsmisse kan ikke forsvinde, men den kan blive til en fantastisk musical. Den bedste dag i dit liv kan ikke genskabes, men den kan blive til et digt. Din følelse af, du er en snydepels, der ikke fortjener det du opnår i livet, kan ikke forsvinde, men kan blive til en fortælling om impostersyndrom, som andre kan bruge og genkende.
Alle mennesker er født med kreativitet, det er en del af vores værktøjskasse til at overleve. Som det amerikanske marinekorps siger: adapt, improvise and overcome. De mest menneskelige træk, der findes i den mest umenneskelige del af verden.
Men vi er også fanget i en verden, hvor de modsatrettede tommelfingre kun er en del af historien om mennesket, og evnen til at udvikle og bruge værktøjer er en langt større faktor i vores succes. Det største og medfødte værktøj er kreativiteten. Evnen til at omforme den energi, der ikke kan nedbrydes eller skabes, men heldigvis kan forandres. Fra en angst til et grin.
Det er derfor det er vigtigt, at slibe sin kreativitet. For det er der, vi bliver mennesker og kan holde ud at være til.