Det er kompliceret

Eller, det burde det i hvert fald være

Så vidt vi ved, har der aldrig eksisteret mennesker med mere velfungerende og rappe hjerner end vores. Personligt synes jeg, det er en vild øvelse, at lade evolutionens tanke folde sig ud.

Intet træk ved noget levende - planter, dyr og mennesker - er mindre end det, der bedst kan holde dem i live. Fra flodhestens størrelse, burrenes klyngende behåring til hende, der konsekvent springer køen over i Netto.

Alle er træk, som på genial vis har overlevet i millioner af år og nu er den spitze kombination af arv og miljø, som er den fineste, der nogensinde har været.

Photo by Eugene Zhyvchik on Unsplash

Et andet træk, der klart er fremtrædende er vores ulyst til, at omfavne det komplicerede. Rettere sagt, det mildt komplicerede. På trods af den kæmpe kraft til at analysere, forstå og formidle verden til os selv og andre, så foretrækker vi det unuancerede.

Vores nyheder bliver død og ulykke. Vores politik blå eller rød. Vores verden sort og hvid. Eller i hvert fald vores opfattelse af den. Samtidig med følelsen af ensomhed og angst stiger, som levede vi stadig i stenalderen, hvor enhver tilfældig rift kunne ende i en feberkrampet, ulidelig død.

“The Rest Is Entertainment” er en podcast udgivet af journalisten Marina Hyde og komikeren og forfatteren Richard Osman, hvor de bruger deres inside viden til at gå bag tæppet på underholdningsindustrien og mediebranchen.

I et nyligt afsnit fortalte de, hvordan de store streamingtjenester oftere giver den feedback til forfatterholdet, at de skal gøre fortællingerne mere second screen-venlige. Altså mindre komplicerede, sådan at man kan følge med i seriens plot samtidig, at med man har sit hoved på de sociale medier.

Du kan se klippet ved at klikke her.

Det synes jeg er en vild udvikling. At den type indhold og underholdning, som vi betaler for, end ikke kan holde os opmærksomme i forhold til de kompakte serielyn på sociale medier.

Naturligvis sker der en tilvænning og optimering. I tv-seriens ungdom brugte man notorisk transportskud. Du kan sikkert huske hvordan Friends altid viste et billede af bygningen før man klippede op til lejligheden og dermed handlingen. Vi skulle vide hvor vi var. Den slags holden seeren i hånden er forsvundet med medietilvænningen. I dag klipper man bare direkte ind i det rum, hvor handlingen udfolder sig, og så bruger man dekorationen til at fortælle hvor man er. F.eks.

Men at dumme historien ned så vi samtidig kan følge strømmen virker anderledes. Det lugter ikke så meget af mediedannelse, som mediemisbrug.

Personligt vil jeg prøve at holde øje med om kvaliteten daler på streamingudbuddet… hvis jeg husker at kigge op.