Det bliver sagt

Jeg vil gerne sige dig noget.

Noget vigtigt. Noget nærværende. Noget du kan bruge til noget.

Noget, der gør en forskel, der gør en forskel.

Jeg vil også gerne sige dig noget.

Være vigtig. Nærværende.

En du kan bruge til noget.

En der gør en forskel, der gør en forskel.

For nu. Fordi.

Det er vigtigt, at sige noget.

Stilheden kan være knusende. Ubarmhjertig. Kynisk.

I hænderne på den forkerte er stilheden som de værste knives skarpeste kanter.

Uendelige små snit i den bløde hud.

Som aldrig rigtig ses for ingen bemærker bevægelsen. Kun resultatet.

Blodet, der stile siver ud af endnu et sår.

Pibler frem og dråbeformer sig før det falder mod jorden, med endnu lidt af den livskraft vi så møjsommeligt forsøger at samle i os.

Splatter ud og mister fokus på gulvet.

Ligger der og er noget, der aldrig kan reddes.

Stilheden kan være smuk. Omfavnende. Særligt når det rette er sagt.

Når der ikke kan tilføjes mere. Når det blev sagt og det var godt.

Derfor vil jeg gerne sige dig noget. Noget du kan bruge til noget.

Noget, der gør en forskel, der gør en forskel.

Så jeg siger dig noget.

Jeg går med det i dagevis og tænke om det kunne være noget for dig?

Om det er for meget eller for lidt.

Om du vil synes det er interessant.

Ind i mellem bobler det og ind i mellem syder det. Det koger. Det brænder.

Det viser tænder og skærer dem bagefter.

Til sidst kommer det ud.

På trods, til tider på tværs og ind i mellem på vers.

Det er nok ikke alt der bliver sagt, der siger dig noget, men det bliver sagt og så er det overbragt.

Ind i mellem overbagt - andre gange overrakt.

I alle fald sagt.

For en ting er sikker - jeg vil gerne sige dig noget - og det bliver sagt!